LÆREPLANER
FOR
BØRNEINSTITUTIONEN KAGSMOSEN
2007
Barnets alsidige og personlige kompetencer
Overordnet mål |
Alle børn skal føle sig som ligeværdigt medlem af gruppen og den fælles kultur.
Alle børn skal mødes med anerkendelse og respekt.
Alle børn skal opleve sig forsvarligt passet på, holdt af og værdsat som en del af fællesskabet.
Alle børn skal udfordres til selvstændighed/selvhjulpenhed i hverdagen.
Fokusområder |
Venskaber. Alle børn skal have mindst en ven.
Mere plads og rum ude/inde, så miljøet bliver mere udfordrene og giver barnet forskellige handlemuligheder.
Læring |
Ved at børnene indgår i venskabsrelationer styrkes deres selvtillid og selvværd.
I samspillet med andre udvikles børnene deres personlighed.
Ved at indgå i nære fællesskaber udvikler børnene deres kompetencer i forhold til at vise hensyn og løse konflikter.
Metoder |
Vi skal give alle børn mulighed for at være en del af en gruppe.
Vi skal hjælpe børnene med at komme ind i legen, hjælpe dem med at sætte ord på det de gerne vil.
Vi skal tage hensyn til venskaber i vores planlægning.
Vi skal sørge for at børnene oplever succeser i fællesskabet.
Vi skal snakke med og lytte til børnene om deres oplevelser.
Vi skal give børnene mulighed for indflydelse på deres hverdag i institutionen.
Praksis |
I hverdagen har vi megen opmærksomhed på hvilke børn der søger hinanden. Vi forsøger på bedste vis at støtte op om børnenes valg af venner, vi er stueopdelte, men er bedste vennen på nabostuen er der altid muligheder for at være sammen på tværs af stuerne. Vi opfordrer også forældrene til at støtte op om venskaber.
Vi udfordrer børnene i hverdagen udfra deres alder og udvikling. Vi kender børnene så godt, at vi ved hvad de magter og hvornår de er klar til nye udfordringer.
Vi opfordrer børnene til selv at finde løsning på det problem de står i, ved at stille spørgsmål i stedet for at give dem løsningen.
Vi gør meget ud af at rose børnene når de klare opgaverne selv. Altid at møde børnene med positive forventninger.
Særligt for de 0 – 3 årige |
Hjælpe dem med at sætte ord på det de gerne vil.
Give dem små opgaver i hverdagen som borddækning, lader dem selv tage tøj af og på, hjælper dem der ikke kan og støtter dem der er på vej.
Roser børnene når det lykkes.
Sørge for at miljøet indbyder til nye udfordringer.
Børn med særlige behov |
Afdække barnets styrke sider, fremhæve barnets kompetencer i aktiviteten, så de andre børn får øje på barnets kvaliteter.
Arrangere aktiviteter vi ved barnet kan klare.
Klargøre problematiken overfor os selv og forældrene, så barnet kan hjælpes bedst mulig.
Søger de ressourcer der er mulighed for, så barnet får de bedste betingelser for at fungere i hverdagen på lige fod med andre børn.
Sprog
Overordnet mål |
Børn skal have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter, med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og kompetencer.
Børn skal udfordres til sproglig kreativitet.
Børn skal støttes i deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftlige verden.
Fokusområder |
Tale med børnene om, hvad de oplever, føler og tænker, hjælpe dem med at sætte ord på.
Børn og voksnes kommunikationsformer. Mimik, fagter, kropsholdning, bevægelser, øjenkast ord og lyde.
Arbejde med eventyr, sprogposer, spil, bøger, rim og remser.
Læring |
At børnene får et udvidet ordforråd og sprogforståelse.
At børnene kan indgå i dialog verbalt med andre børn og voksne.
Sætte ord på egne følelser.
At børnene bliver i stand til at løse konflikter (med nødvendig hjælp fra de voksne), eller at konflikterne bliver færre.
Metode |
De voksne sætter ord på egne og barnets handlinger og følelser.
Sætte ord på de ting viser og oplever, være nysgerrig og undersøgende sammen med barnet, så barnet bliver sproglig bevidst om det samfund de er en del af.
Vi skal give børnene rum til at fortælle, hvor vi voksne og andre børn lytter.
Lege med ord, kropssprog og lyde.
Arbejde struktureret med eventyr og sprogposer.
Praksis |
Kagsmosen er en institution med mange 2 sprogede børn, derfor ser vi det som meget vigtig at have fokus på sproget i hverdagen. Vi bestræber os på at benævne tingene korrekt f.eks ikke at sige fodtøj eller sko, men sandaler, kondisko, hjemmesko, vinterstøvler eller gummistøvler. Vi er meget opmærksomme på, at børnene i en tidlig alder skal have de korrekte ord foræret, så de senere får mulighed for at tilegne sig et nuanceret sprog
Vi har hverdag samling, hvor vi læser eller fortæller historier. Vi synger sange som børnene vælger arbejder med rim og remser. Børnene laver selv vendespil med ord der rimer.
Børnene er delt op i grupper, som er sammensat på tværs af stuerne udfra hvor børnene er i deres sproglige udvikling. Her arbejder vi med sprogposer, billedlotteri, lydbånd og vendespil. Vi læser eventyr bl.a Bukkebruse, Tornerose, Rødhætte, Haren og pindsvinet, kæmperoen. Der er lavet figurer og rekvisitter til alle eventyrene, som der ageres med medens der bliver fortalt. Det samme eventyr bliver læst mange gange, medens børnene er dukkefører. Nogle af eventyrene har vi kostumer til, så børnene bliver klædt ud og opfører eventyret som teater.
Der er også blevet fremstillet 24 meget forskellige kaniner. De er alle forskellig størrelse, har forskelligt tøj på (regntøj, vintertøj, sommertøj osv.) i mange forskellige farver. Disse kaniner bruges i mange sammenhænge, når vi arbejder med sproget.
I arbejdet med de 2 sprogede bruger vi vendespil og billedlotteri vi selv har lavet over ting fra hverdagen, vi bruger også tilsvarende sprogposer. Forældrene kan låne disse spil med hjem.
Særligt for de 0 – 3 årige |
Vi skal bruge konkreter (vise barnet den eller de genstande vi taler om) i situationen og benævne den, så barnet kan se hvad der tales om.
Sætte ord på vore handlinger.
Anvise barnet handlemuligheder.
Børn med særlige behov |
Når vi er bekymret for børns sproglige udvikling er der forskellige tiltag, vi vil benytte os af.
Drøfte det med stuens/institutionens personale.
Samtale med forældrene.
TRAS.
Kontakt med talepædagog.
Bede forældrene om at få tjekket barnets hørelse hos ørelæge.
Observation af barnet i forhold til eventuelle andre områder, som barnet har det svært ved.
Dokumentation og evaluering |
Give rum og tid i hverdagen.
Digitale billeder.
Praksisfortællinger.
Logbøger
Evalueringen vil foregå løbende. På stuemøder og personalemøder med udgangspunkt i vores dokumentation
Kulturelleudtryksformer og værdier
Overordnet mål |
Børn skal have mulighed for at møde, og blive introduceret for forskellige kulturelle udtryksformer og kulturer.
Børn skal støttes i at udvikle deres fantasi.
Børn skal opleve og erfare ved at arbejde med forskellige udtryk og indtryk (teater, sang/musik, male og tegne)
Børn skal have kendskab til egen og andres kulturer, så de forstår, respekterer og lærer hinandens baggrund at kende.
Børnene skal have kendskab til traditioner.
Fokusområder |
Give børnene muligheder for at afprøve forskellige kulturelle tilbud.
Teater.
Billedskolen.
Musikskolen.
Biblioteket.
Relevante udstillinger.
Læring |
Børnene får viden og kompetence til at bruge og være fortrolige med forskellige kreative udtryksformer.
Glæden ved at være en del af et fællesskab udfra egen baggrund og forudsætning.
Accept og kendskab til fremmede kulturer.
Metode |
Der skal være kultur for børn – Vi voksne skaber kulturen for børn.
Der skal være kultur med børn – Børn og voksne skaber kultur sammen.
Der skal være kultur af børn – Børn skaber kultur sammen med børn.
Vi Bruger de kulturelle tilbud Herlev kommune stiller til rådighed. Billedskolen med de ældste børn. 2 hold på musikskolen. Biblioteket og teater i medborgerhuset.
Vi har indrettet malerværksted i huset. Indkøbt materialer til forskellige kreative aktiviteter.
Børnene skal have muligheder, så de får lyst til kreativ udfoldelse alene eller i samvær med andre børn/ og eller voksne.
Praksis |
Vi har de sidste 2 år været på billedskolen med de ældste børn, det er et tilbud vi også fremover vil benytte os af. Det har været utrolig at se hvordan det har givet børnene lyst til at bruge deres kreativitet i hverdagen. Vi sørger for at børnene selv har mulighed for at gå i gang med kreative aktiviteter enten sammen med andre børn eller de voksne, materialerne skal være let tilgængelige for børnene.
Vi besøger kunstudstillinger, gerne i forbindelse med forløbet på billedskolen.
Vi har i perioder planlagte kreative aktiviteter på stuerne, med udgangspunkt i det der rører sig i børnegruppen. Temaerne har været Ridder og prinsesser, skovens dyr, fisk, dinosauer og andre farlige dyr.
Vi tegner, maler, klipper og klistrer .med alle aldersgrupper. Til påske, fastelavn og jul laver børnene pynt som derefter bliver hængt op i institutionen
Særligt for de 0 – 3 årige |
Give børnene muligheder for at tilegne sig færdigheder indenfor det kreative. Præsentere dem for forskellige former for materialer, maling, tucher, farveblyanter, modellervoks, saks og papir.
Teaterforestillinger.
Hyppige besøg på biblioteket.
Børn med særlige behov |
Tænke inkluderende i forhold til disse børn.
Eventuelt søge ekstra ressourcer. Pædagogiske vejleder.
Så vidt mulig give børnene mulighed for at deltage i aktiviteterne sammen med de andre børn.
Vi skal møde børnene med positive forventninger og anerkendelse.
Dokumentation og evaluering |
Fotos med skriftlige udsagn fra børn og voksne.
Lave udstillinger i forbindelse med temaer og de forskellige gruppers aktiviteter.
Praksisfortællinger, som danner grundlag for refleksion.
Logbøger.
Evaluering vil ske på stuemøder/personalemøder. Her bruges refleksionen fra praksisfortællingerne.
Evalueringen sker også ved at se på processen og de produkter børnene skaber.
Krop og bevægelse
Overordnet mål |
Børn skal opleve glæde ved fysisk udfoldelse og bevægelse.
Børn skal have mulighed for bevægelse både i fri leg og tilrettelagte aktiviteter.
Børn støttes i fysisk sundhed, herunder sund kost og hygiejne.
Fokusområder |
Opkvalificering af vores rytmik og bevægelseslege. Det handler om at vi bliver mere bevidst om det vi gør . Have mere fokus på børn med motoriske vanskeligheder. Blive bedre til at bruge de ressourcer, vi har i huset. Være mere rummelige i forhold til børnenes muligheder for fysisk udfoldelse.
Have øget fokus på sund kost og miljø.
Læring |
Fremme børnenes glæde ved at mestre og kende deres egen krop.
Børnene får øget kendskab til deres egen formåen.
Accept af at alle ikke nødvendigvis behøver at kunne det samme, når det drejer sig om fysisk styrke.
Øge forståelsen og kendskabet til kostens betydning for adfærd og indlæring.
Metode |
Tilrettelagte fysiske aktiviteter.
Benytte de tilbud kommunen har.
Afdækning af hvordan vi kan tilgodese alle børns behov, og hvordan vi kan agere mere anerkendende overfor de børn, der har brug for mere fysisk udfoldelse.
De voksne understøtter og deltager i børnenes bevægelseslege.
I højere grad tænke udendørsarealerne ind når vi snakker bevægelse.
Praksis |
Kagsmosen har deltaget i projekt Tigerspring. Vi har tilmeldt os kurset en dags leg og bevægelse som er en del af tigerspringet. Vi har tilmeldt 2 hold på musikskolen til efteråret. Hver formiddag er hele børnehaven ude og løbe.
De voksne skal anerkende, at børn har brug for fysisk udfoldelse og have denne anerkandelse med i overvejelserne for hvad børnene må og ikke må ude og inde.
Vi har talt en del om i personalegruppen, hvordan vi i højere grad kan indrette vores udendørsarealer, så de indbyder til fysisk aktiviteter. Vi er enige om at det er vigtigt at de voksne er aktive sammen med børnene, når de er på legepladsen, at de deltager i boldlege, løb og iværksætter forskellige former for sanglege.
Vi tilrettelægger mange af vores ture ud af huset med sigte på fysisk aktivitet. Elverparken, løbeturer ved stranden, kondibanen i Hareskoven, gåtur til mosen.
Vi udfordrer og opfordrer børnene til bevægelse i hverdagen, sætter musik på, så børnene får lyst til at danse og hoppe. Vi har sjippetov, hulahopringe og hinkeruder.
Alle børnegrupper har tilrettelagt rytmik en gang om ugen.
Vi har en del drenge, som er meget fysiske, dem vil vi i højere grad tilgodese i hverdagen ved at give dem rum og mulighed for motorisk udfoldelse. Der skal være tilgængelige rekvisitter og plads til deres leg. Sværd, bolde, cykler, muligheder for at klatre og løbe.
Vi er meget ude af huset med vuggestuebørnene, helst på små turer, så vi undgår klapvogne og i stedet giver børnene mulighed for at bruge deres ben. Vuggestuebørnene kravler selv op på puslebordet og deres høje stole, vi har stiger til barnevognene. Taber børnene noget på gulvet skal de selv ned og hente det. Børnene skal have mulighed for at finde grænsen for egen fysisk formåen, Det gør vi ved at støtte dem i at udforske og afprøve nyt, så de selv oplever hvordan tingene hænger sammen og håndteres.
Vores vuggestuebørn får sund økologisk kost. Alle børn får et sundt eftermiddagsmåltid. Vi har i dagligdagen et godt samarbejde med forældrene omkring børnenes madpakker. Vi bestemmer ikke hvad børnene har med, men rådgiver og vejleder forældrene. Vi siger også ingen slik i Kagsmosen, heller ikke til fødselsdage. Børnehaven afholder jævnligt maddage, her får børnene masser af grønt og sundt pålæg.
Særligt for de 0 – 3 årige |
Indrette stuerne så børnene får muligheder for fysisk aktivitet.
Høje stole, de selv skal kravle op og ned af.
Madras på stuerne, som børnene kan hoppe på. Og hoppe ned på.
Indrette puderum.
Rytmik en gang om ugen.
Voksendeltagelse i børnenes bevægelseslege. Dans. Hoppe og løbe.
Finde på lege, så børnene syntes det er sjovt at bruge kroppen.
Børn med særlige behov |
Vi skal i valg af fokusområder og aktiviteter blive bedre til at tilgodese børn med særlige motoriske behov.
Vi skal dele vores bekymringer med hinanden og forældrene, Så vi sammen kan støtte op om barnet.
Om nødvendig inddrage kommunens fysioterapeut.
Sociale kompetencer
Overordnet mål |
Børnene skal lære at møde andre med anerkendelse og respekt
Børnene skal møde tillid og tryghed i deres relationer til både børn og voksne
Børnene skal opleve at der er rum og plads til alle, og at vi tager afstand til mobning og drillerier.
Fokusområder |
Konfliktløsning børnene imellem.
Børnenes evne til at indgå i forskellige grupper.
Børnenes evne til at håndtere modgang og afvisning.
Læring |
Hver især og sammen lærer at klare deres konflikter på egen hånd på en empatisk og respektfuld måde.
Metode |
Lære børnene at aflæse kropssprog, og at lytte til hinanden.
De voksne skal anerkende barnets følelse.
Lære børnene at mærke egne følelser og at sige fra og til.
Opfordre børnene til at hjælpe hinanden.
Lære børnene en god omgangstone både i institutionen og når vi er ude blandt andre. Her skal de voksne være gode rollemodeller.
Praksis |
Vi deler børnene op i aldersintegrerede grupper 2 gange om ugen. Her lærer vi dem at man skal lytte til hinanden og tale pænt til hinanden. Vi arbejder også med at ikke alle er lige gode til alt, og at det er i orden at bede om hjælp. Når tingene lykkes roser vi børnene. Vi sørger for at børnene udfordres på deres eget niveau. Kommer børnene i problemer, hjælper vi dem med selv at finde løsningen, ved at stille spørgsmål i stedet for at give svar.
Børnene vælger selv hvem de vil lege med. Vi går ind og støtter op om venskaber, det er i orden at lege og spise på en anden stue, hvis det er der bedste vennen er.
Man behøver ikke at lege med alle, vi respekterer børnenes valg af legekammerater, men ser vi at det er bestemte børn, der altid bliver holdt udenfor, forsøger vi at tolke på årsagen og guide barnet ind i legen, dette kan gøres ved at vise de andre børn, hvad barnet er god til - fremhæve dets styrkesider.
Observere vi at tonen blandt børnene er blevet hård, eller at nogen bevidst bliver holdt udenfor, taler vi med børnene om det, opfordrer dem til hver især at fortælle hvordan de har det. Vi bruger Trin for Trin for at støtte børnene i at sætte ord på føleleser.
Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden i garderoben, ved bordet, med oprydning. I leg og lignende.
De voksne skal tilrettelægge aktiviteter som kræver samarbejde og hensynstagen til hinanden. For eksempel at man sammen lægger et svært puslespil, eller spiller et spil ,hvor man skal vente på tur det kan også være konstruktionslege, hvor man sammen bygger med lego, eller man laver en kuglebane.
Børnene skal sidde pænt ved bordet når vi spiser. ikke råbe i munden på hinanden, men lytte og vente på tur.De voksne skal være nærværende og have fokus på børnene under måltidet.
Det er vigtig at vi voksne ikke fastholder nogle børn i bestemte roller. Vi skal altid bestræbe os på at møde børnene med positive forventninger.
Særlig for de 0 – 3 årige |
Vi skal skabe et trygt og overskueligt miljø med synlige og troværdige voksne.
Vi skal give tæt fysisk omsorg og kontakt.
Vi skal sørge for at alle børn oplever små sikre succeser i hverdagen.
Alle børn skal have mulighed for at tilegne sig færdigheder, som gør overgangen til børnehaven letter.
Børn med særlig behov.
Møde barnet med positive forventninger, og afdække barnets styrkesider.
Tæt kontakt og samarbejde med forældrene.
Tæt kontakt og direkte hjælp til barnet i de sociale relationer
Søge de ressourcer der er mulighed for, så barnet får de bedste muligheder for at være en del af fællesskabet.
P P R
Pædagogiske
Vejledere
Sundhedsteams
Dokumentation og evaluering |
Er der tilknyttet ekstra ressourcer, vil dokumentationen og evalueringen ske i samarbejde med de involverede personer i form af logbøger og handleplaner på tilrettelagte møder.
Vi vil bruge billeddokumentation, hvor børnene er aktive deltagende. (snakke med børnene om hvad det er der sker på billederne)
Hverdagsfortællinger.
Evaluering på stuemøder og personalemøder.
Vi vil i forbindelse med alle temaerne gøre brug af de skemaer, der er udleveret til de af medarbejderne, der deltog på kommunens kursustilbud vedrørende dokumentation og arbejdet med lærerplaner.
Model til analyse af eksisterende praksis
Pædagogisk matrix
Model til konkretisering og indarbejdning af nye aktiviteter
Naturen og naturfænomener
Overordnet mål |
Børnene skallære naturen og naturfænomener at kende, samt opnå respekt for disse.
Børnene skal lære at passe på miljøet omkring dem.
Børnene skalopleve naturen på deres egen krop.
Børnene skal stifte bekendtskab med elementerne; jord, vand, ild og luft.
Børnene skal have kendskab til abstrakte tænkemåder som vægt, form og antal.
Fokusområder |
Årstidernes skiften og naturen/nærmiljøets foranderlighed.
Vejrets betydning for børnenes hverdag og leg.
Læring |
At børnene får fornemmelse for deres egen og andres placering og rolle i »fødekæden«.
Metode |
De voksne skal give børnene mulighed for at lege under forskellige vejrforhold og i forskellige miljøer.
Børnene skal have tid og mulighed for at fordybe sig og undersøge naturmaterialer ude og hjemme i institutionen.
De voksne skal være inspiratore for børnene.
Ved nye ting skal de voksne kunne introducere disse, og give børnene rum for at eksperimentere på egen hånd.
Praksis |
I forårs/sommerperioden tager børnehavens ældste børn på koloni eller skovuge. Her arbejder børnene i længere forløb, bl.a med indsamling og presning afplanter, undersøgelse afvandløb og dets indhold, klatrer i træer og bruger naturen som legeplads. De lærer at kende skoven og passe på den. Børnene oplever også at lave bål. Ved at grave spande ned i skovbunden fanger de kryb og insekter, som bliver undersøgt med forstørrelsesglas for bagefter at blive lukket ud igen.
I hverdagen undersøger vi årstidens fænomener: Vand kan blive til is, sol giver skygge, frostvejr giver em ud af munden og sne kan smelte i en spand.
Vi planter blomster på legepladsen, og passer dem sommeren igennem.
Børnene mærker på egen krop om de sveder/fryser, og lærer hvad tøj der kræves.
Særligt for de 0-3 årige |
På legepladsen og på ture i nærområdet oplever børnene at lege og færdes i forskelligt vejr.
På ture introduceres skov og strand.
Børnene eksperimenterer med sand og vand.
Børnene samler naturmaterialer(kogler, blade, kastanier, pinde) som undersøges og kan indgå i andre projekter (f.eks maleprojekter).
Børnene oplever verden omkring dem i tæt kontakt med trygge voksne.
Børn med særlige behov |
Udfra det enkelte barns behov og forudsætninger, skal de deltage og samle erfaringer som alle andre.
Dokumentation |
Hverdagshistorier
Billedplancher
Udstillinger
