Institutionens pædagogiske principper og værdier
Vi ønsker at Kagsmosen skal være et rart sted at være og at komme i. Et sted, hvor der lægges vægt på udvikling og hvor der er plads til leg og fordybelse
- udvikle børnenes sociale sider. Lære dem at løse egne konflikter, at
tage hensyn og lytte til hinanden samt lære dem en god
omgangstone. I øjeblikket arbejder vi med "Trin for Trin", hvor
børnene gradvis tilegner sig sociale kompetancer
- arbejde med sproget. Højtlæsning, rim og remser. Opdele børnene i mindre grupper (aktivitetsgrupper og turgrupper)
- give børnene små succeser i hverdagen ved at give dem opgaver
de magter. Støtte børnene, hvor de er svage, ved at rose når det
lykkes og ved at opmuntre til at prøve igen når det ikke lykkes
- tegne, male, klippe og klistre. Prioritere den frie leg højt, såvel ude
som inde. Rytmik, og dramatik. Sanglege. Udviklende spil.
- lytte, lade handling følge ord. Give rum og plads
Hverdagsprogram og faste aktiviteter
2 medarbejdere åbner institutionen i vuggestueafdelingen kl. 6, kl. 7 åbner børnehaven og kl. 8 er alle stuer åbne. Vuggestuen tilbyder morgenmad indtil kl. 7.45 i børnehaven er det til kl.8.00
Formiddag:
Vuggestuen: Kl. 9 er der samling, her får børnene lidt at spise, der synges og der læses historie. Kl. 10 starter aktiviteterne, som bl.a. kan være gåture i området, tur til biblioteket, på legepladsen, ud og se med tog eller bus. Hjemmeaktiviteterne kan bl.a. være rytmik, klippe/klistre, male, bage eller fri leg.
Børnehaven: fra kl. 7-9.30 fri leg, bl.a. på tværs af stuerne. Kl. 9.30 delvis planlagte aktiviteter, kortere eller længere ture med varierer indhold. Rytmik, kreative aktiviteter, Trin for Trin eller andre projekter.
Begge afdelinger spiser kl.11.
Eftermiddag: Vuggestuebørnene sover efter behov. Børnehavebørnene er på legepladsen mellem kl. 12-14. De har også mulighed for at sove til middag.
Vuggestuen spiser frugt kl. 14.30 og børnehaven spiser frugt kl. 14, herefter er der fri leg ude eller inde og på tværs af stuerne.
Madpolitik
Børnehavebørnene medbringer selv madpakker, vi blander os ikke i indholdet. Vi forlanger man sidder stille og roligt under måltidet. Børnehaven arrangerer forskellige former for maddage 1 gang om måneden i vinterhalvåret.
Vuggestuebørnene (0-3 årige) får mad i institutionen,vi tilbyder så vidt muligt økologisk kost. I vinterhalvåret får de kold mad 2 gange ugl. og varm mad 3 gange ugl. I sommerhalvåret får de kold mad dagligt. Alle tilbydes vand eller økologisk mælk.