Fokuspunkter for det fremadrettede p&230;dagogiske arbejde

Evaluering af forældrebestyrelsens arbejde

Fokuspunkter for forældrebestyrelsens fremadrettede arbejde

Årsberetning 2009/2010

Evaluering af det pædagogiske arbejde

I Kagsmosens årsplan har vi arbejdet med de 6 læreplanstemaer med særlig fokus på.

Børns aldidige personlige kompetancer
Sociale kompetancer
Sproglig udvikling

Vores mål har været at alle børn skal føle sig som en del af fællesskabet og have mulighed for at danne venskaber ud fra egne forudsætninger og baggrund.

Vi oplevede/oplever at nogle børn bliver valgt fra. Det er ofte de samme børn. Tit hører vi sætningen, du er ikke min ven, hvilket kan være en katastrofe for et barn, ens verden vælter. Vi har forsøgt at lære børnene, at man godt kan være venner, selvom man ikke leger sammen altid, og at man kan være venner med mange, men samtidig have en bedste ven.
Børnenes sprog indbyrdes blev tiltagende mere hård og sårende. Her har de voksne været meget tydelige, og gjort klart for børnene hvilken sprogbrug der accepteres i Kagsmosen. Samtidig er der indledt et samarbejde med forældrene omkring problemet. Vi har talt med de involverede forældre om deres ansvar.

I vores Årsplan har vi hvert år en emneuge med skærpet fokus på venskaber. Her er det børnene der tegner et billede af hvordan venskabsrelationerne ser ud i Kagsmosen. De laver tegninger af dem selv og deres bedste venner. De fortæller om hvad en god ven er, og hvordan man er en god ven, og hvad man kan gøre for at få en. Det viser sig at alle børnene giver udtryk for at have en ven, og at måden man skal behandle hinanden på tager sit afsæt i de samværsregler, børnene selv har defineret sammen med de voksne.

I foråret 2009 besluttede vi at tage på koloni med 30 børn hovedsagelig kommende skolebørn, men også børn der var et år yngre, med hensynstagen til de etablerede venskaber, der var i institutionen.
På sådan en koloni kommer der mange ting i spil, børnene er langt hjemmefra, de savner ind imellem mor og far, omgivelserne er nye og kan være uoverskuelige. Vi så vigtigheden af at have en god ven, en man kunne sove sammen med, sidde ved siden af når vi spiste og holde i hånd når vi gik tur. Til vores store glæde så vi også at de børn der blev valgt fra hjemme, blev valgt til her. Dette gjorde det nemmere at være væk hjemmefra uden mor og far, og at gebærde sig i de nye omgivelser.

De voksne spillede en birolle, de kunne trøste, hvis man var ked af det, og hjælpe hvis der opstod konflikter. Vi oplevede at børnenes tolerance overfor i hinanden var meget større end hjemme i børnehaven. Ingen blev drillet hvis de var kede af det på grund af hjemve.

Dette tror vi til dels skyldes det gode forarbejde, men også de gode fysiske rammer, der var masser af plads både inde og ude.

Det er det samme mønster vi ser når børnene er i skovbørnehaven. Venskaberne blomstrer, og børnene tager hånd om hinanden på en anden måde end hjemme i børnehaven.

I vores hverdag er vi meget opmærksomme på at støtte op om venskaberne i børnegrupperne og på tværs af stuerne. I de strukturerede aktiviteter, ser vi børnene søger sammen med vennerne, hvilket de voksne bakker op om. Men samtidig ligger der en stor udfordring i at der trods de mange tiltag stadig er børn der er udenfor, og kun deltager på sidelinien

I vores evaluering har vi haft fokus på de voksnes roller i børnenes samspil indbyrdes. Ansvaret for at det lykkes er vores. Vi skal være rollemodeller i den måde vi er sammen på, og måden vi taler til hinanden og børnene på. Vi har talt en del om, hvor vigtigt det er at vi er tydelige i de signaler vi sender til børnene, og at vi gør det klart for dem, hvad der er acceptabelt, når det drejer sig om sproget og om den måde de behandler hinanden på.

Målet for fokuspunktet fremadrettet 

Vi har hidtil haft fokus på det enkelte barn, og de vanskeligheder det er i. fremadrettet skal hele huset arbejde med Red barnets Red barnets kuffert Fri for mobberi. Vuggestuen og mellemgruppen vil i højere grad bliver involveret, med skærpet opmærksomhed på de venskaber, der spirer tidligt i børnenes liv.
Materialet i kufferten består bl.a. af plancher, der afspejler situationer med børn, der har det svært, en stor fællesbamse, samt en omsorgsbamse til hvert barn. Der arbejdes struktureret med materialet på planlagte børnemøder.

Her handler det ikke om det enkelte barn, men om samspillet i gruppen. Målet er at give børnene en større forståelse, at vi alle er forskellige, men at alle gode nok og en værdi for fællesskabet, samt en forståelse for at skal Kagsmosen være et rart sted at være, skal vi alle bedrage.

Vi har haft to pædagoger på kursus i brugen af kufferten. Deres opgave er at videreformidle til den øvrige personalegruppe og forældregruppen.

For at være godt rustet til dette arbejde, har personalegruppen haft supervision med psykolog Rikke Swarts omkring mobning i børnehøjde og vores rolle. Her blev vi alle klar, over at det ikke så meget handler om at tage hånd om det barn, der bliver valgt fra, men om at forstå hvad der sker i gruppen, og handle derudfra. Vi talte en del om, hvornår der var tale om mobning, og hvornår der var tale om børns ret til at vælge fra og retten til at lade sig irritere over et andet barns væremåde. Det blev klart for os, at lige så vel som, som det nogen gange kan være svært for os som voksne at rumme visse mennesker, kan det også være svært for børnene, og at det meget handler om følelser og forståelsen af disse. En aften det gav stof til eftertanke, for det fremtidige pædagogiske arbejde.

Sproglig udvikling

Sprogarbejdet er et fast fokuspunkt i Kagsmosen. Vi har en del tosprogede børn, men også flere og flere sprogsvage danske børn.

Tidligt i børnenes vuggestueliv er personalet opmærksomme på den sproglige udvikling. Et tæt samarbejde med talepædagog og §4 pædagogerne, har givet dem en bevidsthed om hvilke tegn de skal være opmærksomme på allerede i pludresproget.

Overordnet skal alle børn have mulighed for at udvikle deres sprog gennem alle hverdagens aktiviteter, med udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger og kompetencer.

Det er i vuggestuen og i mellemgruppen det store sprogarbejde sker. Vi kan se at det nytter, når børnene som ca. 4 årige starter i børnehaven, behersker langt de fleste af dem et nuanceret sprog.

I det daglige er personalet meget bevidste om at sætte ord på tingene og på handlinger, Der bruges konkreter, ved at vise barnet den eller de genstande vi taler om i situationen og sætte ord på.

Stuerne har hver dag samling med børnene, hvor der bliver sunget og læst historie. Vi har mange eventyr, hvor der er lavet figurer til. Når så børnene har hørt eventyret mange gange, medens den voksne samtidig visualisere eventyret ved hjælp af de små figurer, bliver de selv i stand til at føre dukkerne og sige nogle af replikkerne.

Jo ældre børnene bliver, jo mere avanceret bliver både historie og dukker. Der er til nogle af dem syet kostymer, så det hele ender op med en teaterforestilling med børnene i rollerne.

I små aldersopdelte grupper arbejder vi med forskellige sprogposer, billedlotteri, vendespil og lydbånd.

Vores sprogpædagoger har gennem fællesmøder og kurser tilegnet sig en stor viden omkring børns sproglige udvikling, og de faktorer der kan ligge til grund for at et barn ikke udvikler sig alderssvarende på det sproglige. Det nyder det øvrige personale godt af i deres arbejde. Det er også tydeligt at jo mere specifik viden sprogpædagogerne får, jo mere engageret bliver de arbejdet.

Vi har et tæt og godt samarbejde med §4 pædagogerne, når det gælder de 2 sprogede børn. Pædagogerne kommer gerne i institutionen, og er sammen med børnene og stuens personale i små grupper. De er så i stand til at give personalet nye handlemuligheder i forhold til børnenes udvikling.

Udfordringen har været at få evalueret og dokumenteret det gode sprogarbejde der foregår i grupperne. Personalet har travl i hverdagen, og har tit set sig nødsaget til at udsætte denne del af det pædagogiske arbejde eller helt udelade det. Alle er bevidste om vigtigheden af både evaluering og dokumentation for det fremadrettede sprogarbejde.

Mål for fokuspunktet fremadrettet

At børnene får et udvidet ordforråd og sprogforståelse.
At børnene kan indgå i dialog med andre børn og voksne.
At børnene bliver i stand til at sætte ord på egne følelser.
At børnene bliver i stand til at løse konflikter ( med nødvendig hjælp fra de voksne), eller at konflikterne bliver færre.

Kagsmosen er en institution med mange 2 sprogede børn, derfor ser vi det som meget vigtig at have fokus på sproget i hverdagen. Vi er bevidste om at børnene meget tidligt skal have de korrekte ord forærende, så de får mulighed for at tilegne sig et nuanceret sprog.

Vi skal bestræbe os på at benævne tingene korrekt, f.eks. ikke at sige du skal have overtøj på, men ved benævne de enkelte beklædningsgenstande med deres korrekte navn.

Vi vil sørge for at børnene får en forståelse for genstandene og deres funktion. Dette gøres gennem leg, forskellige spil og bøger.

Vi vil arbejde i små grupper, som er sammensat ud fra hvor børnene er i deres sproglige udvikling. Vi vil fortsætte det gode samarbejde med §4 pædagogerne og talepædagogerne.

Øvrige fokuspunkter i 2009/2010

Natur og naturfænomener

Børnene har fulgt naturens gang i Herlev. 1 gang om måneden har alle børn været på tur rundt i Herlev. Her er der blevet talt om planter, insekter, fugle og vejr. Vi har vores eget træ, som bliver besøgt 4 gange om året. Forår, sommer, efteråret og vinter. Der tales om hvordan det skifter udseende og farver alt efter årstiden. Der bliver taget billeder af børnene stående ved træet, så kan de se at deres påklædning også skifter med årstiderne.

Der har været emneuge om vind. Der blev talt om hvad vind er for noget. Vi besøgte Herlev hospital, da vi af erfaring vidste, at det altid blæser kraftig rundt om bygningen. Her kunne børnene mærke vinden, de kunne løbe mod vinden og løbe med vinden.

Hjemme i børnehaven lavede børnene selv vind, de pustede til fjer og små faldskærme, lavede sæbebobler og pustede balloner op. Alle lavede en lille drage af plastikposter, disse skulle så sættes op i mosen. Her blev den store udfordring at der næsten ingen vind var den dag, så der skulle løbes hurtig for bare at få dem til at flyve lidt.

Mål for punktet fremadrettet

Børnene skal lære naturen og naturfænomener at kende, samt opnå respekt for disse.
Børnene skal opleve naturen på deres egen krop.
Børnene skal stifte bekendtskab med elementerne. Jord, vand, ild og luft. Børnene skal have kendskab til årstidernes skiften og til nærmiljøets foranderlighed.

Børnene skal have mulighed for at lege under forskellige vejrforhold og i forskellige miljøer. Vi er ude hver dag uanset vejret. Så der er muligheder for at finde insekter, lege skovtur, lave mad på bål, lege med vand, lave snemænd og kælke.

Vi vil fortsat benytte os af tilbudet om skovbørnehave, når et af de tilknyttede institutioner er forhindret i at deltage.

Vi vil lave emneuge om natur og naturfænomener med udgangspunkt i det der rører sig i børnegruppen.

Krop og bevægelse

2 gange om ugen er alle børnehavebørn ude at løbe sammen med de voksne.

Om efteråret afholdes der Kagsmoselege. Børnene konkurrerer i disciplinerne længdespring, langdistanceløb, kortdistanceløb og boldkast. Der er blevet trænet flittigt op til den store dag. Efter konkurrencerne er der medaljeoverrækkelser.

Mål for punktet fremadrettet

Børnene skal lære glæden ved fysisk udfoldelse og bevægelse.
Fremme børnenes glæde ved at at mestre og kende deres egen krop.
Give børnene en forståelse for at alle ikke nødvendigvis behøver at kan det samme, når det drejer sig om fysisk styrke.
Lære børnene om sund kost og hygiejne.

Vi skal stadig løbe sammen med børnene. Vi skal igen afholde Kagsmoselegene Vi skal anerkende at børn har brug for fysisk udfoldelse, og have denne anerkendelse med i vores overvejelser for hvad børnene må ude og inde. Vi har måtte erkende at pladsforholdene i Kagsmosen ikke giver mulighed for de store udfoldelser, derfor er det vigtigt at vi i vores planlægning tænker udeliv og at de voksne er aktive sammen med børnene. Mange af turene ud af huset har sigte på fysisk udfoldelse.

På legepladsen skal der være mulighed for at klatre, løbe spille bold og cykle. Der skal være tilgængelige rekvisitter og plads til deres leg. Cykler, rulleskøjter, bolde, sjippetov og hulahopringe.

I vuggestuen prøver vi så vidt muligt at undgå klapvogne ved at tage små turer med få børn, så de får mulighed for at bruge benene.

Vuggestuebørnene skal selv kravle op på puslebordene og på de høje stole, med støtte og hjælp fra de voksne.

Børnene skal have mulighed for at finde grænsen for egen fysiske formåen. Det gøres ved at støtte dem i at udforske og afprøve nyt, så de oplever hvordan tingene hænger sammen og håndteres.

Når det drejer sig om at lære børnene at anerkende hinandens fysiske formåen, vil vi bruge vores Fri for mobning kuffert.

Vi vil fortsat lære børnene om vigtigheden af at spise sundt og om hygiejne i hverdagen.

Kulturelle udtryksformer og værdier

Hvert år er vi på billedskolen med de ældste børn, et tilbud vi har stor glæde af, det giver børnene lyst til at bruge deres kreativitet i hverdagen.
Der er blevet lavet kreative aktiviteter på stuerne med udgangspunkt i det der rører sig i børnegrupperne. En af grupperne har bl.a. lavet et stort projekt om dinosauer. Ideen opstod fordi et af børnene medbragte en bog om dinosauer, hvilket fængede hele gruppen, og gav anledning til at børn og voksne kunne undres og lære sammen. Der blev læst, tegnet, klippet og klistret. Resultatet blev et meget stort og flot vægpynt med alle mulige dinosauer lavet af børn og voksne i et lærerigt fællesskab.

Vi tegner, maler og klistrer med alle aldersgrupper. Til Jul Påske og Fastelavn laver børnene pynt, som derefter bliver hængt op i institutionen. Børnene bliver præsenteret for forskellige materialer og brugen af disse.

Vi er flittige brugere af biblioteket.

Spontant og oftest på børnenes opfordring bliver der sat musik på, så bliver der danset alt fra disco til sanglege, her deltager både børn og voksne. Der udover har grupperne planlagte rytmikforløb.

Mål for punktet fremadrettet

Børnene skal have mulighed for at møde og blive introduceret for forskellige kulturelle udtryksformer

Teater, sang/musik, bøger, male og tegne.
Børnene skal støttes i at udvikle deres fantasi
Børnene skal have kendskab til egen og andres kulturer, så de forstår, respektere og lærer hinandens baggrund at kende.

Vi vil igen benytte os af kommunens kulturelle tilbud. Billedskolen, musikskolen, teater og bibliotek.

Både i planlagte og spontane kreative aktiviteter skal børnene have mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige former for materialer og deres brug. Vi skal have en kulturel uge, hvor det skal handle om de mange forskellige kulturer børnene er omgivet af i hverdagen. Hvordan ugen skal forløbe er endnu ikke planlagt, men det bliver noget med forskellige traditioner, mad, klædedragter og sprog.

Vi mener at have nået vores mål når vi oplever at børnene har tilegnet sig alderssvarende kompetencer indenfor de 6 temaer.
Når børnene anerkender hinanden og hinandens formåen. Når de forstår at alle skal være en del af fællesskabet ud fra egne forudsætninger og baggrund.
Når vi mærker en tilfredshed i forældregruppen og en påskønnelse af det arbejde, vi går og gør i hverdagen.